Væksthusets overordnede opgave er at yde faglig socialpædagogisk støtte til voksne, der på grund af nedsat psykisk og fysisk funktionsevne kræver en særlig indsats.

Det er væsentligt for os, at der arbejdes mod en helhedsorienteret indsats for beboerne, så den personlige og sociale udvikling hos beboerne understøttes både ift. fritid og job. 

Den grundlæggende tanke for vores kerneydelse er at skabe et godt hjem for beboerne. 

”Væksthuset/Mistbænken, et godt sted at bo.” er ordene bag vores overordnede vision.

Hverdagen for beboerne skal give muligheden for, at de kan leve et selvstændigt liv i deres lejligheder med følelsen af: ”Det er mit hjem, sådan skal der se ud, sådan gør jeg her, dette giver mig ro og gør mig tryg”.

Den anden del af idegrundlaget er fællesskabstanken, hvor beboerne er en integreret del af familien i huset. væsentlige elementer af fællesskabstanken er f.eks. fælles måltider, aktiviteter, opgaver, arrangementer og en åbenhed for, at borgerne kan være fælles med de andre og gæster, når de har lyst. Der arbejdes miljøterapeutisk, og vi er bevidste om, at alle kan noget, men alle kan ikke alt.

Det er essentielt, at husenes fællesarealer indbyder til samvær, og at beboerne også betragter disse rammer som en del af deres hjem.

Det er velovervejet, at Mistbænken og Væksthuset er huse med en indretning og omgivelser, der ligner det, de fleste af vores beboere kommer fra. Det betyder i praksis, at hjemmet er et hus, som ligner et hus, at der ikke er rengøringspersonale, pedel eller havemand, men at disse opgaver varetages af personalet i samarbejde med beboerne. Vores fælles hjem må hermed gerne afspejle den virkelighed, som er og bliver deres fremtid.

For mange mennesker med nedsatte funktionsevner er de sociale spilleregler meget svære at aflæse, ligesom de på grund af udviklingsmæssige eller neuropsykologiske skader ofte agerer anderledes, end det i forhold til normen forventes. Dette giver selvsagt også en stor udfordring i forhold til at etablere og fastholde sociale relationer i hverdagen. Netop denne udfordring kan medføre, at beboerne kan blive ensomme i deres lejligheder, hvis ikke botilbuddet hjælper med at tage ansvar herfor. Et af de problemer vi forholder os aktivt til, er, at beboernes bo-forhold ofte vurderes ud fra, hvad de fysiske magter, og om de kan handle og varme mad. Vores erfaringer viser dog, at de store udfordringer for beboerne nærmere bliver ensomhed og inaktivitet specielt for dem, der ikke har et ressourcestærk netværk bag sig. 

 

Vi ser det sociale område som mindst ligeså vigtigt for beboerne i hverdagen og arbejder derfor også aktivt på at etablere og fastholde relationer både i og uden for hjemmet. Vi har hermed et socialt ansvar for beboerne. 

 

En opgave som varetages ved, at beboerne kan overskue hverdagen i en ramme, der passer til deres forskellige handicap. Hertil ser vi en samværsform med anerkendelse, opmærksomhed, nærhed og omsorg som væsentligt for, at beboerne kan udvikle sig. 

Personalet arbejder ud fra narrative og systemiske principper. Vi er opmærksomme på, at vi fortæller beboerne en historie om dem, når vi er sammen med dem. Beboerne kan være fastlåste i de historier de selv eller andre fortæller om dem. Personalets opgave er her at fortælle alternative historier om beboerne og spotte alternative plots, for derved at støtte beboerne i en mere nuanceret syn på verden og dem selv som menneske.

Personalet arbejder med at facilitere hinanden, når beboernes eventuelle problematikker drøftes på personalemøder. Der ligger altid knuste drømme ovenover frustrationer og disse spottes bedst, når personalet på passende vis forstyrrer hinanden og udfordrer de fremstillinger der føres.    

Vi inddrager gerne hjælp udefra, da vi ikke altid kan løse opgaven med den kvalitet, som vi ønsker i det daglige arbejde. Det kan være bestilling af VISO-rapporter, bestilling af seksualvejleder, massage, fysioterapeut, supervisioner, ekspertrådgivning osv.